logo
 
?

рулетка схема заработка

ECB har tilføjet outright usteriliseret opkøb af statsobligationer og Agencies til dets eksisterende programmer for opkøb af Covered obligationer og ABS’er. ECB er selv yderst forsigtig i deres vurdering af effektiviteten, og refererer stadig til strukturpolitik, som den væsentligste transmissionsmekanisme for vækst og beskæftigelse. Dette er et indirekte krav fra domstolen, ECJ, hvor de direkte opkøb er blevet anerkendt som legale, men under forudsætning af ”market pricing formation”.

Se i øvrigt tidligere blog for QE-teknisk forskel mellem dette program og de tidligere programmer. I denne blog vil vi fokusere primært på det, som er hovedelementerne i forhold til Vi konkluderer i bloggen, at indgrebet er strengt nødvendigt, men desværre også på bundlinjen utilstrækkeligt. Om opkøbenes ”flow” sagde Draghi: They are intended to be carried out until end-September 2016 and will in any case be conducted until we see a sustained adjustment in the path of inflation which is consistent with our aim of achieving inflation rates below, but close to, 2% over the medium term” Der bliver dog maksimalt tale om 33% opkøb hos den enkelte udsteder, og 25% af den enkelte serie.

I tidligere blogs har vi gennemgået QE programmets indhold formelt. om måneden fra det tidligere usteriliserede opkøbsprogram.

123 i TFEU), var opkøbet debiteret staternes konto i ESCB, og dermed ikke pengebase, teknisk forstand.

Havde det været i førstehåndsmarkedet (dog ulovligt ifølge art.

i ny pengebase, da opkøbene foregår i andenhåndsmarkedet, og derfor debiteres de kreditgivende institutionernes konto i Eurozonens aggregerede centralbanksystem (ESCB).

Instrumentet QE - monetær finansiering og finanspolitik ECB planlægger at opkøbe månedligt hvad er svarer til EUR 60mia. Den matematisk kvikke vil nok bemærk,e at det er svært at komme op på 33% total, når den enkelte udstedelsesbegrænsning er 25%! Det er altså et ex-ante fastlagt udbud af pengebaselikviditet, der kommer i omløb.

Overskydende likviditet bliver ikke tilbudt placeret på 1uges indskud, som under de tidligere SMP og OMT programmer.

Ifølge ECB er dette netop forskellen mellem QE og ikke-QE.

Se tidligere blog for kritisk analyse af denne intuition. ECB står således kun selv for 20% af target (”20% risk-sharing regime”), mens resten af risikoen ligger hos de nationale centralbanker.

Af de 20% er de 12% udstedelser fra europæiske Agencies.

Nedenstående figurer viser den samlede balance i ECB, og den del af balancen der er ”fundet” i pengebasen”. Pengebasen trækker igennem, derfor er den ”target”, mere end balancen per-se.